Vælg en side

Og hvad har det så med markedsføring at gøre? – tænker du måske nu. For mig har lidenskab, passion, alt at gøre med markedsføring. Det handler om at gøre det, vi godt kan lide, at gøre det, der gør os glade det meste af tiden.

Jeg elsker at arbejde med markedsføring. For mig er det et håndværk med mange og meget forskellige teorier og stilretninger. Men mit arbejde er intet uden mine kunders arbejde, og da slet intet uden mine kunders lidenskab.

Et hurtigt kig ned over min kundeliste viser, at jeg arbejder med rigtig mange ejerledere, der producerer og fremstiller. Okay, en del af dem er stålvirksomheder. Det er smede, stolte håndværkere, der har drevet det vidt, som det kaldes. De er dygtige, de arbejder hårdt, de er gode købmænd (og -kvinder) – og de er stolte over deres fag. Jeg ved ikke spor om stål, sådan rent fagligt. Men jeg kan kende et dedikeret menneske, når jeg møder det, og det kan de også. Sådan har vi fundet hinanden.

Stolte håndværkere har bare noget til fælles

Fælles for alle mine kunder er, at de  har en ganske særlig indgangsvinkel til deres fag. De er nemlig umådeligt stolte over deres fag, og det, de kan fremstille. Stålvirksomhederne fortæller med begejstring om en svejsning, et rørudtræk, en overflade så det næsten bliver helt poetisk at høre på. De synes ganske enkelt, at det er spændende og interessant at lave en tank i rustfrit stål eksempelvis. Og de synes, at de laver fantastisk smukt håndværk! Jeg er fuldstændig solgt, når jeg har sådanne kunder. Min opgave er så at få potentielle købere til at se, at der er tale om noget, der er ganske fantastisk. Den samme lidenskab finder jeg hos alle mine kunder. Hver især fortæller de historien om det smukke håndværk og den faglige stolthed. Om meget kort tid kan jeg præsentere en af mine passionerede kunder og hendes nye hjemmeside med shop. Jeg glæder mig og er så stolt af hende og over det arbejde, vi har lavet i fællesskab.

Ingen hjernekirurgi – men rent hjerteblod

Hverken mine kunder eller mig laver hjernekirurgi eller udfører andre livsnødvendige opgaver. Men de opgaver, vi laver, laver vi med hjerteblod.

Og hjerteblod, det er lige nøjagtig det, der adskiller dig fra alle de andre, der kan lave næsten det samme som dig.

Så nogen kalder det hjerteblod, andre kalder det lidenskab og passion.

Hvad er dit hjerteblod, og hvordan fortæller du andre om, hvad du brænder for? Ring til mig, jeg giver dig en halv time ganske gratis, hvor jeg lytter til dig og din lidenskab og giver dig forslag og anbefalinger ud fra min lidenskab.

Du fanger mig på 2031 8324. Du er også velkommen til at og skrive, hvornår du har lyst til at tale med mig. Og taler du bedre med en kop kaffe i hånden, så kom forbi (ring lige inden). Du får 30 minutter, hvor jeg er lutter ører!